Vi måler og vejer konstant

Det kunne jeg godt tænke mig at gøre op med! Hvad er der i vejen med at være os selv uden at skulle bevise noget hele tiden?

 

Dit liv begynder med, at du bliver målt og vejet og dine stolte forældre fortæller det glad til alt og alle, næsten før hvad du skal hedde. Som du vokser op, bliver alle dine færdigheder og kompetencer målt. Du skal forholde dig til det. Så meget, at du måske tror, at det er sådan livet er.

Vi hopper alle på den limpind i en eller anden udstrækning. Vi skal tilhøre den mest populære klike i skolen, have de flotteste karakterer så vi kan komme ind på de bedste skoler og blive til højtydende ledere og medarbejdere.

I virksomhederne bliver du målt på performance og får karakter hvert år. Så kan man jo også selv regne ud, at går karakteren nedefter, så er tiden kommet til at søge nye græsgange – men det slider på selvværdet at blive så eklatant nedvurderet.

Presset har bredt sig til folkeskolen. I dag har børnene ondt i hovedet og maven, og må ofte blive hjemme fra skole. Gymnasieeleverne har stress og præstationsangst. En halv million danskere har stresssymptomer og mange sygemeldes. Nogle bliver fyret i den forbindelse.

 

Hvordan kan det være, at personlig udvikling ikke er på skoleskemaet? Mange unge mennesker ville blive gevaldigt hjulpet, og når de kommer på arbejdsmarkedet, vil de være langt bedre rustede til karriere, voksenliv og forældreskab

 

Heldigt for nogle, at mange virksomheder har en pensionsordning med sygeforsikring, hvor stressede kan gå til stresscoach. Det er rigtig fint. Men hvordan går det med forebyggelsen? Her er virkelig berøringsangst.

Sjovt nok at vi samtidig er et af verdens lykkeligste folk…! I min optik bedrager vi os selv. Affinder os og resignerer fordi vi er tryghedsnarkomaner. Man ved jo hvad man har… Og selv om det egentlig er lidt ubehageligt ind i mellem.

Så kan vi sidde der og sige, at vi er et lykkeligt folk og samtidigt føle os som ofre i vores eget velfærdssamfund. Trygge ofre. Hmmm….

 

Utilstrækkelighed fører til skyld og skam

Følelsen af utilstrækkelighed skabes og vokser allerede fra barneårene. Og vi tager dem med os ind i voksenalderen, hvor der bygges videre på de overbevisninger vi har skabt os om ikke, at være gode nok. Efterhånden lægger vi mentalt lag på lag ovenpå, så vi ikke engang selv ved, hvor lille vores selvværd i realiteten er. Hvor stor en rolle frygt og bekymringer har i vores samfund og personlige verden.

Lussing-i-livet

Vi må ikke være sårbare, stressede, syge, anderledes… Vi skal være mainstream, normale, uden kanter. Tror vi. Når Målermanden (Søren Østergaards Zirkus Nemo) har gjort sit arbejde, tager vi over med at hamre os selv i hovedet med alt det vi ikke kan, tror vi ikke er osv. osv.

De er bange for at vise hvem de er. Vise både originalitet og sårbarhed. Tænk over det når du lægger låg på dig selv. Der lægger du også låg på passionen. Lad være med det. Det dur ikke. Du har et valg!

Min erfaring fra dem jeg hjælper er, at rigtig mange føler sig forkerte på en eller anden måde. Især livskriser sætter nyt fokus og kan være den igangsætter du har brug for, for at tage dig selv alvorligt.

 

Konstant belastning dræner energi

At holde sig selv i total kontrol er BELASTENDE. Faktisk er stress “bare” tegn på, at du har overbelastet dig selv. Og kroppen viser symptomerne gennem sygdomstegn og tages ofte fejlagtigt som et svaghedstegn. Svagheden ligger dog mere i den manglende stillingtagen til, hvilken konsekvens dine handlinger og valg kan få for dig. Altså en manglende beslutning og valg der ligger tidligere.

Det er negativ energi når sindet hele tiden skal måle os op imod nogle standarder og normer, som vi tror er gældende. Når vi løber efter (andres) mål vurderer vi ubevidst på, om vores adfærd og resultater nu også er god nok.

Måleenheden ændrer sig hele tiden alt efter, hvem vi tror har svaret på, hvad der er rigtigt. Og det ændrer sig fra job til job, relation til relation. Det bliver et evigt zigzag løb mod et uopnåeligt mål.

Præcis derfor er midlet mod overbelastning og stress det, at tage ansvaret for sig selv, sin energi og sin personlige udvikling. Inklusiv hvad man vil måles på!

Det er også et af svarene bagved på, hvordan din livskvalitet har det. Så det betaler sig i den grad at kende dig selv. På den måde bliver du bedre til at rumme dig selv – og dermed også andre mennesker, inkl. svigermor.

 

Træd i karakter som dig selv

Personlighed er noget man er. Ikke noget man gør. Væren kommer før gøren. Vær dig selv – og sammenlign dig aldrig med andre. Hvis du skal måle, så mål ift. dig selv. Hvad og hvordan du er blevet bedre ift. DINE mål. For eksempel bedre til at hvile i dig selv.

De gamle folk tog navn efter dyr og deres egenskaber. De mente, at så arvede man dyrets måde at være på. En god måde at leve op til et ideal på. Hvilke idealer har du?

Så hvem er du, hvilke værdier har du, hvad vil du stå for? Det er spørgsmål, som giver dig retningslinjer for dit liv og hvad du synes er rigtigt og godt. Lever du efter det, så ved du præcis hvornår du skal sige til og fra. På en ordentlig måde. Du overforbruger ikke dig selv, og tillader heller ikke andre at at gøre det. Du bliver ikke stresset. Du bliver langtidsholdbar.

Derfor er den bedste læremester DIT personlige lederskab.

Tænk ikke, at stress og sårbarhed er for de svage, for eksempel. Tænk i stedet, at såkaldt “svaghed” er et udviklingspotentiale.

 

Shares
Share This