Visdomsalder eller de-rangering?

Når du er over 50 er det ikke umuligt, at få den tanke, at det ikke er ens lange erfaring, solide kompetencer og modne personlighed, der efterspørges i erhvervslivet. Hvis man så oven i det, er stødt ind i overgangsalderen, så er den da hel gal!

Det er svært at føle sig kompetent og effektiv når duggen springer synligt på panden og håndtrykket bliver klamt af sved. Når man hurtigere bliver træt, og ikke har energi til, at arbejde med 120 i timen, hver dag.

Så er det let, at føle sig kørt på et sidespor. Men det er ikke endestationen… Jeg ved det, for jeg har selv været der.

 

Berøringsangst

Der eksisterer klart berøringsangst hele vejen rundt, om alder og overgangsalder. Vi skal være så effektive, flittige og have utroligt meget fart på. Hvis du kigger ud til siden når du kører i bil, hvor meget kan du så skelne imellem? Svaret er ingenting og sådan er det også i jobbet. Hvad er det vi misser ved at have så travlt? For travlt?

Men hellere misse noget, end erkende, at vi ikke er evigt unge, at diversitet på en arbejdsplads også inkluderer alder og køn også i kombination med evt. overgangsalder.

Uanset hvad, så bliver der flere og flere folk på arbejdsmarkedet i den alder – over 50 generelt og karriere!

 

Først ind, så ud

Som de siger i Metroen. Først erkendelse, så leve i fred med det. Vi er nødt til at tage fakta ind.

En dygtig lederkvinde kom til stresscoaching hos mig. Hun var ikke sygemeldt, men burde være det. Faktisk kunne hun kun overse at komme på arbejde og gå hjem på sofaen. Hun frygtede arbejdsløshed. Derfor gik hun på arbejde.

Hun var mega stresset. Hun var i overgangsalderen. Hun var 50 år gammel. 3 ting der ikke gør dig ubetinget klar til det næste job, eller interessant for en arbejdsgiver.

En anden kvinde jeg talte med havde den største angst for, at sidde til jobsamtale og få et hedeslag. Så meget, at hun besluttede ikke, at søge job før det hele var overstået.

Flere kvinder, som jeg har talt med vil ikke søge lederstillinger eller søge højere op i hierakiet, for de gider ikke knokleriet og konkurrencementaliteten. Er det derfor vi ikke har flere kvinder på de højere poster?

 

Alder og karriere

“Det er virkeligt svært, at skille symptomerne på stress og overgangsalder ad. Jeg er træt, oppustet og har mange hedeture, hvor jeg pludselig er ved at omkomme af varme. Det er også pinligt, at stå der i kontormiljøet og helt rød i hovedet og nærmest have damp ud af ørerne. Min hukommelse er som en si og jeg føler aldrig, at jeg slår helt til. Det værste er, at jeg har så svært ved at få overblik!”

At hun var blevet 50 var for hende en uoverstigelig forhindring for at søge nyt job. Havde hun overhovedet værdi? Var hun god nok og dygtig nok? Ville hun kunne klare et nyt job?

Måske kender du til det problem, måske kender du en som har oplevet det eller er på vej igennem. Det er almindeligt, at føle sig fremmedgjort overfor sit gamle kendte selv.

På Heartmind forløbene er ingenting tabu, der har vi altid fokus på løsninger. For der er altid en løsning og en måde, at håndtere udfordringerne på.

 

Ikke femti, fed og slut

Det er IKKE slut. Når du er over 50 går du ikke ind i alderdommen. Du går ind i VISDOMMEN. Men det er nødvendigt, at anerkende, at transformationen for din krop og dit sind kræver ressourcer. Derfor er det lettere, at føle sig presset og blive stresset.

Jeg mener, at de sunde arbejdsvaner vi burde have indført i midt-30’erne, nu melder sig som en “skal” opgave. Vi er ikke syge i overgangsalderen eller fordi vi er over 50. Vi er heller ikke syge når vi er stressede. Det er kroppens måde at fortælle dig på, at forandring er nødvendig NU.

Opgaver, der kræver erfaring, grundige overvejelser og kloge valg tager sin egen tid. Tid er nødvendig for ikke, at drage forhastede konklusioner for så senere, at måtte erkende, at man er strøget ud af en forkert tangent. Tålmodighed er noget der kommer med alderen. Det er så fint passet sammen, at det kan undre erhvervslivet ikke har opdaget det.

Det er en styrke som skal italesættes. Men først er vi nødt til selv, at erkende og anerkende. Stå ved, at man ikke altid bare skal stramme sig mere an, men måske respektere og anerkende sig selv lidt mere.

 

Alder beskytter ikke mod kaerlighed, men kaerlighed beskytter til en vis grad mod alder

– Coco Chanel

Shares
Share This