Går du på kompromis med dig?

Stress og dårligt selvværd er to sider af samme sag

 

Føler du nogle gange, at du tager en maske på på arbejdet… i livet? For eksempel sådan en, der kan blære sig med det skarpe strategiske overblik og alligevel har fokus på detaljen? Sådan en der gør dig effektiv, så du har tid til sene arbejdsdage OG forældremøderne OG veloplagt hjemmekvalitetstid med manden i dit liv? og, og,…og?

Nej – det er gas… Eller rettere det er hvad mange kræver af sig selv.

 

Har du (også) kigget lidt misundelig på dine kolleger og veninder og tænke, at du må stramme dig mere an for at blive lige så god som dem? Og måske har du også følt, at det virkeligt er enormt krævende og drænende, at skulle leve op til noget du ikke inderst inde føler du kan stå inde for?

 

“Når jeg kommer på arbejde og tager min kittel på, så er det som om, jeg bliver til en anden.
Så gør jeg som det forventes, men jeg siger aldrig min ærlige mening om vores samarbejde og hvad jeg synes er rigtigt”
– Citat Fiona, butiksassistent

 

 

Hvad har vi egentlig gang i?

Vi jagter penge, status og anerkendelse, hvorfor?

Vi er besat af frygten for ikke at have nok eller være nok. Frygten for ikke at blive accepteret. Vi jagter anerkendelse og magt osv. Det pudsige er, at når vi hviler i os selv og har tillid til, at der er penge nok, og altid nok af det vi behøver. Så ER der nok. Også penge.

foelfoed-paa-sten

Følfod på stengrund

Se på naturen. Selv det fattigste sted gror der noget. Kun der hvor mennesker sætter sig for at kontrollere og styre tingene, opstår der mangeltilstande. I ørkenen er der liv.

Vær med naturen og den du er. Når vi er der, så fungerer vi fra et helt andet indre sted. Et sted med ro og tillid. Der hvor vi slipper angsten og står ved og accepterer dem vi er – lige der er vi stærke. Så tør vi række ud over kompromisserne og middelmådigheden. For let’s face it. Al den frygt og hastværk leder til middelmådighed.

Vi skal være magnetiske og tiltrække det vi ønsker os. Det gør vi ved at være i den energi, der passer til det.

Så bliver det let. Det svære ligger i vores egen omstilling fra frygt til tillid, som kræver vedholdenhed. Men det er i den grad muligt. Se hvordan du gør længere nede.

 

Stress er symptomer på overanstrengelse. Det kan komme af for meget arbejde. Det er helt rigtigt. Men for meget arbejde kommer af ikke at sige nej, der kommer af, at jagte anerkendelse, status osv.

Manglende selvværd er som oftest skabt helt tilbage i barndommen, hvor du af en eller anden grund ikke blev set som dig. Men det kan også komme af, at du i årevis har jagtet penge og prestige og andre ting, taget en, efter omstændighederne passende maske på… og fået stress.

 

Den kvælende maske

darth-vader

Smid masken og træk vejret frit igen!

Jeg bar på en professionell maske i så mange år, at den nærmest groede fast. Der skulle jeg også være rigtig og gøre det godt. Derfor havde jeg karriere, flot bil, hus og et smukt golfhandicap. Så sagde jeg til mig selv og andre; jeg er sådan en karrieretype – mit arbejde er vigtigt for mig. Det lød jo godt.

Men jeg havde ikke noget tæt forhold til min søn i lange perioder ad gangen. Og mit forhold til min mand og familie var i den grad distanceret.

Jeg var ved at blive kvalt i korrekthed og pænhed. Efterhånden var jeg led og ked af mit arbejde og mig selv, og ønskede at jeg bare kunne sige op, melde mig ud, få fred.

Men ligesom Darth Vader ville dø, hvis han tog masken af, fordi han så ikke kunne ånde, var jeg også bange for, at jeg ville dø, hvis økonomirapporten ikke blev leveret til deadline og jeg blev afsløret bag masken, som en inkompetent sjuske.

 

Tillid og taknemlighed er fred. Fred er vejen.

Hvordan bærer man sig ad med at lære at være i tillid? Man gør det.

Tænk på en baby. Vi smiler og rækker ud… i tillid. Derfor ved vi hvad tillid er og hvordan det føles. Den følelse skal du nære på alle de måder du kan. En af de meste effektive er, at opremse alt det du er taknemlig for, stort som småt. Hver eneste dag og hver gang du kommer i tanker om det. Når du børster tænder, tager toget, laver armbøjninger, eller noget helt fjerde.

Der sker det, at du fortæller din underbevidsthed, at gode ting sker for dig og at det kan den godt have tillid til.

Din krop elsker følelsen af tillid og taknemlighed. Den begynder at producere flere af de dejlige hormoner serotonin, dopamin og oxytocin, der giver velvære. Det hjælper på både selvværd og stresssymptomer. Du får ro i sindet. Hvor meget bedre end det kan det blive? (Hint: svar ikke, lad spørgsmålet så åbent for reflektion).

Hvad er ellers muligt derfra? (Hint: svar ikke, lad spørgsmålet så åbent for reflektion).

Brainstorm på, hvad du kunne skabe og være, når du er i velvære med tillid og taknemlighed.

God fornøjelse.

 

Shares
Share This