Hvad kan jeg gøre mod stress og overspisning – og alle de mange kilo?

Fie spørger:

Jeg lider af overspisning og jeg ved godt at det på en eller anden måde hænger sammen med mine mange år med stress. Hvordan får jeg effektiv hjælp?

 

Svar

Når man er stresset har man et forøget niveau af stresshormonerne kortisol og adrenalin. De to hormoner sørger for, at kroppen kan koncentrere sig om at flygte eller kæmpe. Det er ur-responsen på frygt.

Når man stresser frygter man mange ting. Bl.a. at man ikke når det man skal, eller at man ikke accepteres af andre som god nok osv.

De to hormoner sørger også for, at fortælle dig at du har brug for brændstof til at flygte eller kæmpe med NU. Og bruger du det ikke straks, så lagrer kroppen det, så det er klar til lige om lidt når du helt sikkert får brug for det. Det gør den så typisk på maven. Lige hvor vi IKKE vil have det.

Så er det at man, populært sagt, spiser med følelserne.

 

Sådan gør du

Du er nødt til at løse de bagved liggende problemer. Derfor er svaret på stress, og selvfølgelig også at spise med følelserne, at du får set på, hvad der stresser dig og kommer ind til rod-årsagen.

Første del af løsningen er, at du fjerner dig fra det som stresser dig, hvis det for eksempel er arbejdet eller en person der mopper.

Er det dårligt selvværd og en hidsig indre kritiker som stresser dig, så er du nødt til at arbejde med de bagved liggende overbevisninger du har om dig selv. Det går ofte helt tilbage til barndommen.

Den gode nyhed er, at du KAN løse problemet.

Det kan du få hjælp til hos en stressterapeut, coach eller psykolog.

Kærlig hilsen
Marianne