Er selvtillid en by i Rusland, når du er ude blandt andre? Kender du det at stå i en forsamling af fremmede mennesker og ikke ane, hvad du skal gøre med dig selv?

Folk snakker og mingler rundt, men du føler ikke rigtigt du hører til her? Du ved godt at du burde gå hen til nogen og starte en samtale, men alle ser så optagede ud. Du føler dig akavet.

Du havde drømt om, at finde nye kontakter, der kunne hjælpe dig med et karrieskifte. Så det her var vigtigt for dig. Det er derfor du er her. Det ender med at du står ved et højbord og drikker din kaffe. Helt alene. Du føler dig lidt som en fiasko og du tænker:

“Jeg kan heller ikke finde ud af det der med netværk, “Jeg hader small talk, det er så uægte”, og så videre i den dur.

Tænker du sådan? Og er det vigtigt for dig at blive god til det sociale?

 

Selvtillid

Jeg har haft det præcis sådan. Tidligere brugte jeg mest stokkemetoden fordi det var nødvendigt at være social. Og tvang mig selv ud i netværkssammenhænge, hvor jeg skulle til at deltage aktivt. Hvor jeg hver uge var tvunget til at fortælle om mig selv. Det var stygt, men lærerigt.

Det gav selvtillid at træne det. Det gav tryghed at det var de samme mennesker jeg stillede mig op foran hver uge. Det gav en viden om, at kunne lære det der er svært og som jeg havde mega meget modstand på.

 

Socialt blind spot kan trænes

Introvert, var der én der engang kaldte mig, og så er man jo straks sat i bås. Jeg er ikke introvert. Jeg har det bare svært med det der kaldes det sociale instinkt (det ene ud af tre).

Måske har du det på samme måde? At du faktisk er ok med mange mennesker, når det er i en gruppe du kender? Et sted hvor du føler dig tryg og tænker du hører til?

Men hvordan løser man så problemet med at være sammen med nye mennesker? For eksempel når du vil ud og netværke eller når du skal være synlig for dine kunder i din busines.

 

Hvad handler det sociale instinkt om?

Vi har basalt set tre instinkter, Overlever, Drivkraft og Social (på engelsk Selfpreservation, Sexual og Social) og en af dem som har forsket og arbejdet rigtigt meget med dem er Russ Hudson, der også står med-fadder til Enneagrammet.

Du kan være primær, sekundær eller have blind spot på et instinkt. Det var en total øjenåbner for mig at lære, at jeg var primær på Overlever, og måtte erkende at Social var mit blind spot. Også lige i den grad! Det var en AHA oplevelse ift. hvor meget selvsabotage det har skabt for mig!

Så hvis du føler at du har svært ved at høre til, at du ikke er dus med nye forsamlinger og aldrig opdager de uformelle ledere før det er for sent, at du finder på alle mulige undskyldninger for at gå ud, deltage i fester og sammenkomster, så er der måske noget her til dig også.

Vi vil gerne være sociale og imødekommende overfor andre (nye) mennesker, men handler ikke på det. Fordi vi føler modstand, er generte, mangler selvtillid på det område.

Det er blind spottet.

 

Først selvtillid så selvværd

I dag træner jeg min selvtillid i sociale sammenhænge på en spirituel måde, som er mere lystbetonet og sjovere for mig. En måde der også lægger til big time på selvværdskontoen.

Det er nemlig sådan, at instinkterne hænger sammen med de tre nederste chakraer, og når du mediterer på dem, får du adgang til instinkterne på en anden og dybere måde. Du kan balancere dem – uden stokkemetoder.

Instinkterne ligger dybt i psyken, og fordi krop, sind og ånd hænger sammen, kan psyken tilgås fra kroppen og spiritualiteten.

Kompetencer kan trænes, også dem fra en by i Rusland.

 

Måske har du også lyst til at læse om mit nye online kursusforløb Få et meningsfuldt arbejdsliv – Det handler ikke om stress?

Ønsker dig en dejlig dag!

Marianne

Powered by WishList Member - Membership Software