Spirituel økonomi

Holder dig i førersædet

 

 

Manifestation er noget vi alle gør hele tiden, men hvorfor har vi det så ikke præcis som vi gerne vil? Er der en hemmelighed? Hvad gør vi forkert? Det vil jeg give dig nogle svar på i denne artikel.

Hvorfor manifestation?

 

Hvis vi ikke holder af os selv, oplever vi dårligt selvværd.

Det har enorm indflydelse på,
om vi opfylder vores potentiale,

hvor mange penge vi tjener og hvordan.

Til syvende og sidst afgør det, om vi er lykkelige eller ej.

At skabe resultater synlige for verden
At opleve den forskel du kan yde
At mærke hvem du er

Når vi bliver selvstændige kaster vi os raskt væk ud i at finde kunder, servicere dem, forsøge at skabe mest mulig omsætning. Læringskurven med markedsføring og annoncering, regnskab og moms, er helt utroligt stejl.

Faktisk er der utroligt meget vi skal lære. For det at være selvstændig er ikke et fag i skolen.

Derfor må vi vælge. De fleste af os kaster os over 1) det vi brænder for, 2) det vi er nødt til og 3) brandslukningen. Det der rammer os fordi vi ikke vidste det hørte med, eller udsatte forlænge, fordi vi ikke turde gøre det.

De top 3 ting vi allerhelst undgår er regnskab og økonomi, synlighed, og salg. De fleste hader dem som pesten.

Jeg er her for at fortælle dig, at du kan komme til at elske alle tre – eller hvad det nu er du ikke er begejstret for i din forretning. Vi er alle indrettet forskelligt.

Men værktøjer er og bliver værktøjer vi kan lære at mestre. Synlighed og penge, handler for det meste om den måde vi ser og tror på os selv. Det er i virkeligheden det svære.

Spirituel økonomi & pengemindset

Spirituel økonomi er manifestation på højt plan fordi penge er energi og det er den mest effektive kreative ressource vi har.

Uden penge kommer vi ikke ud til de kunder vi gerne vil hjælpe.

Vi lever i et digitalt samfund, hvor sociale medier er en del af virkeligheden. Salg og synlighed er både modet til at stå frem, og midlerne til markedsføring.

Rigtig mange har seriøse blokeringer på at stå frem og endnu flere på det at sælge.

Den størte hurdle af alle er ofte penge. Vi har en masse overbevisninger og BS historier med hjemmefra. Og det farver alt ift. hvordan vi har det med vores penge, værdier og i sidste ende, den værdi vi sætter på os selv.

Det har betydning for, hvor gode vi er til at tjene penge, hvor mange og hvor gode vi er til at beholde dem. Du kender sikkert det berømte “feast & famine” begreb. Jeg kalder det yoyo-økonomi.

Mange har ingen motivation på at lave deres regnskab. Og utroligt mange lægger aldrig budget. Derved snyder de fleste sig selv for verdens bedste styringsredskab.

 

Din praksis

Vi får det vi fokuserer på. Det er en meget gammel sandhed. Derfor skal vi sætte økonomiske mål i form af et budget.

Den daglige praksis handler om at bruge selvudviklings- og spirituelle værktøjer til at føre den plan ud i livet, mens du selvkærligt udvikler dit lederskab.

Lad det være sagt, at vi skal være villige til at føle os ukomfortable på rejsen mod succes. Ingen skaber noget nyt og stort uden at gå vejen. Derfor er en daglig praksis vigtig.

Kontraster er også manifestation

Hvad?! Dem vil vi da ikke have… Det er da kun folk som er Rasmus Modsat som skaber kontraster, eller hvad?

Nej faktisk skaber vi alle sammen kontraster. De kan for eksempel være:

  • Rykkeren med gebyr for en overset regning. Fogedretten og Riebers hvis den er helt gal.
  • Børnehaven der har lukket 1. maj og man derfor må melde barn syg fordi man havde overset det.
  • Uheldet med bilen fordi man ikke havde fået skiftet til vinterdæk.

Kontrasterne kan også være store, som for eksempel:

  • Man bliver sygemeldt med stress fordi man er pleaser og ikke kan sige nej.
  • Skilsmisse fordi man er workaholic og ikke har været der for familien de sidste 10 år.
  • Personlig konkurs fordi man ikke har sat sig ind i sin økonomi og bruger alt hvad man tjener.

Vi ved godt ubehagelige ting kan ske, men det er jo altid kun for naboen….

Der er kun en ting at gøre, det er at erkende sig ansvaret og handle anderledes. Helst i tråd med dit bedste selv.

Faktum er desværre at vi lærer virkeligt effektivt af at mærke det vi ikke vil have.

Spirituel manifestation

1. Intention

Du må sætte din intention tydeligt og med hele dit væsen. Hvad vil du skabe de næste 6 måneder og hvorfor er det vigtigere end alt andet? Vær realistisk.

2. Vibration

For at få nye resultater, skal vores vibration være et match til den vibration vores ønske har. Det betyder at du skal kunne mærke hvordan det er at være dig, når du har skabt dit ønskeresultat. Hvordan føles succes i din business for lige præcis dig. Hvordan føles dit drømmehus osv.

3. Handling

Manifestation er at skabe i virkeligheden og derfor skal du handle, massivt og inspireret.

Manifestation
  • Facebook
  • Gmail
  • LinkedIn

Ledelse

Når du udvikler dit lederskab, øger du din evne til at styre din virksomhed i den retning du ønsker.

Du vokser og vækster ved at tage fuldt ansvar for alt hvad du er og gør. Når du accepterer at du igår var på et udviklingsniveau og gjorde dit bedste, så er alt ok.

Måske fik du ikke det resultat du havde forestillet dig. Men alt er en læringsproces frem mod større bevidsthed.

Når du udvikler forholdet til dit højere selv får du adgang til langt flere og større ressourcer. Din indre guidance hjælper dig for eksempel med dine drømmekunder og timing for, hvornår du skal markedsføre dig og hvor meget.

Mindset

Inden vi begynder på selvudvikling er smertekroppen og det indre barn stærke spillere i dit indre styresystem. Når vi udvikler vores mindset – ikke mindst pengemindset – så træder vi op på en højere klinge.

Dit mindset styrer dine reaktioner 100% og uden du er klar over hvad der foregår. Når du træner mindset, træner du dit underbevidste sind, som kører alle dine mentale programmer. Herunder hvor rig du må være. Hvor stor succes du må opleve.

Derfor er udvikling af dit pengemindset især et must for en business du kan leve godt af.

 

Talent

Når vi bruger vores unikke og dybtliggende talenter, kan vi næsten ikke undgå succes. Det der føles let, legende, tilfredsstillende, selvom det er udfordrende – er der vi hører hjemme. Du vil føle dig helt sikker på din vej.

Sjælen er her for at opleve og udtrykke sig selv. Det kan ske med overflod og smukke resultater ved hjælp af talenter, mindset og selvledelse. Eller det kan ske med kontraster. Begge dele giver oplevelser.

Økonomi er en del af de oplevelser og samtidig en side af tilværelsen, som giver de sværeste kontraster. Hvorfor ikke vælge det du gerne vil have?

Andre artikler

Få inspiration til din forretning og selvudvikling. Læs med her.