For penge og manifestation er mangeltænkning og FOMO dybt skadeligt for dig og din business.

Penge er i virkeligheden en konstruktion. Vi har opfundet dem som en transaktion i stedet for byttehandel. Det er vigtigt at huske, at de er skabt til flow.

Vi lægger stor betydning i penge. Det handler nemlig om vores værdier, for eksempel et godt hjem, en dejlig bil, lækkert tøj, med andre ord; status.

 

Penge og manifestation, er der en del ordsprog der handler om. Især om at mangle penge og ikke få det vi vil have. Såsom pengetræer der ikke gror ind i himlen, penge er ikke alt, uden penge gør det ondt, osv.

Der er ordsprog, der ikke nævner ordet penge, men handler om dem: Nød lærer nøgen kvinde at spinde. Den som er fattig, kan ikke vælge. Der er de rige svin og dem født med sølvske, som bare har været heldig (i stedet for dygtige).

Listen er nærmest uendelig og vi kender alle sammen et eller to ordsprog, der har betydning for os.

 

Det vi siger har magt og betydning for den måde vi tænker på,
føler på og handler på.

 

Bekymringer er der nok af. Især dem om at mangle penge og ikke have den økonomi, som ville gøre så meget af det vi ønsker os muligt.

 

Mangeltænkning

I gamle dage var der også rige og fattige. Dengang var det desuden ikke muligt for kvinder at eje noget og tjene penge selv. Når man ikke havde så meget, så holdt man regnskab og passede på pengene. Det var tit kvindernes opgave.

Kvinder bestyrede ”husholdningsbudgettet” for hele gården og alle folkene. Faktisk en reel virksomhed. De havde ingen problemer med penge og manifestation. De viste hvordan man drev en “husholdning” og håndterede penge.

Derfor kan vi også roligt regne med, at når kvinder overlader deres økonomi til andre og ikke vil se den i øjnene, så er det ikke fordi vi ikke kan. Det er et valg at abdicere fra det ansvar.

Faktisk kan alle mangle noget. Der er ikke så stor forskel på om vi mangler i det hele taget. Det er mere hvad det er vi føler vi mangler.

 

Når vi fokuserer på det vi mangler, så vil vi opleve mere mangel

 

Så begynder vi at tælle på knapper. Siger ting som: Det er for dyrt og det har jeg ikke råd til. Den slags kommer aldrig ind i mit budget osv.

Eller vi hopper i den anden grøft. Bruger rub og stub inden pengene nærmest er landet på kontoen. Laver overtræk fordi ”pengene brænder i lommen”. Er ekstravagant og overgenerøs. Der er også dem som spiller eller drikker det hele op. Så kan vi sige at penge ikke betyder noget for os. At det som kommer let, går let osv.

I alle tilfælde har vi fået en dårlig økonomi. Pludselig er penge og manifestation blevet rigtigt svært at have med at gøre.

Rige mennesker er tit blevet overvældende rige fordi de har manglet noget andet, som de har arbejdet hårdt for at få. Sidegevinsten blev flere penge, for dem vidste de altid var der og accepterede det nødvendige flow.

Vi har nu fundet tre nøgler til penge og manifestation.

  • Flow er altså en af nøglerne til penge og manifestation.
  • Handling er nøglen til at skabe et resultat.
  • Det vi siger og tænker har magt over vores følelser og handlinger.

 

FOMO og mangeltænkning

For penge og manifestation er FOMO og anden mangeltænkning den rene gift. Søgefunktionen virker på alt det du fokuserer på. Det gælder også med frygt.

Hvis du mangler og fokuserer på det, vil du finde flere mangler. Når du bekymrer dig om noget kan gå galt, fokuserer du på det og får flere bekymringer. FOMO betyder frygt for at gå slip af noget. Så du får mere frygt for at gå glip af noget.

Frygt er en meget lav vibration, som er meget langt fra den glæde og begejstring du har når du tænker på dine drømme og mål. Det kan du læse mere om nedenfor.

 

FOMO er rigtig skidt for din evne til at manifestere det du vil have

 

Alt efter hvilken coping strategi du har, vil du enten flygte, kæmpe eller stå helt stille.

Hvis det er pengemangel det handler om, kan vi lukke øjnene for det og undgå at kigge på bankkontoen, udsætte at lave regnskab og tage hånd om skattebilletten, gå i stå og lade det hele sejle eller gå 100% ind i det og knokle for at få det i orden på trods af kæmpe indre modstand, der bare skaber endnu mere dårlig energi og lav vibration.

Din underbevidsthed er imidlertid 100% klar over hvad der foregår og hvad du har gang i. Den noterer alt ned. Skaber vaner og blokeringer. Det skal vi se på senere.

Søgefunktionen er altså endnu en ledetråd i retning af flere penge og bedre økonomi.

 

Fokusér på det du ønsker dig og løsningen vil præsentere sig

Når vi mangler og fokuserer på det, så kan vi kun se manglerne og problemerne.

Nogle tænder på problemer og kalder sig problemløsere. I forhold til loven om tiltrækning, så vil vi få flere problemer der skal løses, fordi vi fokuserer på det. Så må vi håbe at de problemer befinder sig i den virksomhed de arbejder i og ikke i deres egen business eller privatliv.

Hvis vi nu fokuserer på de gode løsninger…. Så får vi ressourcetanker og flere ideer til gode løsninger.

Du kender nok eksemplet med kvinden der gerne vil være gravid og derfor lægger mærke til alle barnevognene. Tilsvarende lægger den som lige har købt sig en Mercedes mærke til alle de Mercedes’er der kører rundt.

Det er en helt naturlig funktion vores hjerne har. Denne søgefunktion er helt neutral og ret ligeglad med om hvad du vil finde, og om det er godt eller skidt for dig. Men den finder det, når du beder om det.

Din energi og dine følelser afgør hvor succesfuld du er med søgefunktionen. Kvinden som vil være gravid, glæder sig til at få et barn og den som lige har købt sin Mercedes, er meget glad for den.

Søgefunktionen er nødvendig for penge og manifestation, men kan ikke stå alene. Læs videre, der kommer mere.

 

 

Penge er energi

Kvantefysikerne har længe sagt det. Alt er energi. Det er bare et spørgsmål om frekvens, altså svinghastighed.

Når to objekter har samme frekvens eller svinghastighed kommunikerer de med hinanden og ved præcis hvor den anden er og hvad den anden laver. Endnu bedre, de arbejder sammen.

Et kvantefysisk eksperiment

I CERN i Schweitz ligger den store europæiske forskningsenhed for kvantefysik. Find den her.

Der lavede man forsøg med partikler. Sendte dem af sted med stor fart mod et mål, som var bag en forhindring med to sprækker.

Når ingen kiggede med, fordelte partiklerne over hele pladen bagved. Men når forskerne holdt øje med det, fordelte partiklerne sig i to streger, som var den form de to sprækker havde.

Ved flere forsøg har forskerne bevist, at iagttagerens forventning til udfaldet bestemmer resultatet.

Stærkt forenklet, er dette forklaringen på, at alt det vi mennesker skaber, et udtryk for det vi forventer. Det er mennesket og vores intelligens der skaber verden. Dette er endnu en ledetråd til at forstå mangel og overflod.

 

Sæt det hele sammen

Abundance, eller overflod, tales der meget om i spirituelle kredse. Da jeg hørte det første gang tænkte jeg på overflødighedshorn som kransekage hvor det vælter ud med chokolade og slik.

Vi har nu fem ledetråde eller nøgler ift. økonomi og penge. Nu skal de sættes sammen, så du kan få det du ønsker dig.

 

Manifestation, karma og blokeringer

Sandheden er, at vi manifesterer hele tiden. Vi skaber med de valg vi foretager. Valg er altid fysisk.

Du vælger at tage et skridt eller ikke, tale eller tie.
Du vælger at tage noget på (dig) eller ikke.
Du vælger at spise og drikke ting som er sunde eller ikke er

 

Valget knytter sig altså til din krop på tre måder. Til alle tre muligheder er der en mental, emotionel, fysisk og energetisk effekt. Det sidste er årsagen til at meget kan cleares og heales direkte på energiplanet i Akasha arkivet. Læs mere om dette her.

Det er også en sandhed, at det tager tid at skabe noget. Ingenting kommer af sig selv eller på et splitsekund. Heller ikke lommeuld.

 

Det er altså ultravigtigt, hvordan du behandler din krop.
Det er den du manifesterer dine drømme med.

 

Når vi taler karma fra tidligere liv, så er det negative fysiske valg du har taget engang. Disse har skabt traumer og blokeringer, som du nu har valgt at arbejde med i dette liv.

Karma kan kun opløses ved nye positive valg. Du kender ordsproget, at for at få nye resultater skal du gøre noget nyt. Altså foretage nye fysiske valg – der skal være positive for dig. Ellers skaber du bare mere af det samme.

Derfor kan du også opløse karma du har skabt i dette liv. Karma er ikke en straf. Det er en konsekvens af negative valg.

 

Præmisser for penge og manifestation

Fra de tidligere afsnit har vi følgende nøgler eller ledetråde.

  1. Søgefunktion – søg og du skal finde
  2. Flow – penge er energi
  3. Handling – valget er fysisk
  4. Siger og tænker – dit indre styresystem
  5. Mennesket er skaberen i universet

 

De er som fem lovmæssigheder, der bestemmer hvad du manifesterer og på hvilke livsområder det viser sig.

Nogle har et lykkeligt familieliv andre et stærkt helbred. Det kan være en stor hjælp at kigge på dit livshjul med alle områderne og se hvor du oplever at sidde fast eller have problemer. Der vil energien være blokeret.

I denne artikel beskæftiger vi os med livsområdet økonomi og penge.

 

Et eksempel på blokering af pengeflow

Lad os nu sige, at du vil have flere kunder i din forretning fordi du gerne vil tjene flere penge. Der vil være mange som fortæller dig, hvordan du skal markedsføre dig og skrive content, der tiltrækker din idealkunde.

Eftersom alt er energi, og du ved din intention og forventning styrer denne energi, så er intention og forventning altså nøglen her.

Men hvad nu hvis du inderst inde ikke tror på du kan få kunder? Ingen i din familie har været selvstændige eller har levet af det. Måske tror du ikke du fortjener at tage penge for dine ydelser? Du har helt sikkert ikke lyst til at være et af de der rige svin som udnytter andre (læs kunderne). Eller du har en overbevisning om, at man ikke må tage penge for at hjælpe andre.

Disse er alle klassiske pengeblokeringer, der, så sikkert som Amen i kirken, bremser dit kunde- og pengeflow.

Det er lige meget om du gør alt andet rigtigt. Energien er blokeret. Pengene flyder udenom dig. Skurken er dine overbevisninger, altså dit indre styresystem. Du manifesterer en mangelsituation fordi du tænker mangeltanker, som underminerer din energi og skaberkraft.

Det kunne også være, at du ikke er helt klar over hvad du vil sælge til hvem. Så er det søgefunktionen der leder efter noget forkert. Det svarer til at sige du vil have vand og forventer vin.

 

Sådan manifesterer du det du vil

Du skal aktivere søgefunktionen ved at gøre dig klart, hvad du egentlig vil have.

Tit kan vi se på andre og blive misundelige eller tænke, at det aldrig sker for os. Dette er blokeringer og modstand. Vær 100% ærlig om, hvad du ønsker dig. Det skal være et autentisk ønske, og ikke noget som du vil have fordi andre har det.

Jo mere præcis du er, jo bedre virker søgefunktionen. Fuldstændig ligesom på computeren.

 

Derfor dur det ikke kun at ønske sig penge. For penge er energi og ”bare” et middel til at få noget andet. Hvad er det for dig? Hvorfor vil du have det? Det er også godt at lave SMARTe mål.

Dit hvorfor er din intention. På energiplanet er alt intention og det er her tiltrækningskraften sættes i gang.

Når du laver Specifikke, Målbare, Attraktive, Realistiske mål med en Tidsfaktor på, har du virkeligt sat gang i søgefunktionen.

 

Dørmanden

Dette er første station hvor alt dit sh*t dukker op. Her hersker Dørmanden, dit ego-selv.

Engang ønskede jeg at gøre karriere i en stor virksomhed. Troede jeg. Det var en hård kamp. Jeg nåede langt og tjente godt, men jeg var stresset og ked af det i mange år. Det gik hårdt ud over min lille søn dengang for jeg var aldrig hjemme.

 I virkeligheden ville jeg have denne klassiske karriere fordi mine forældre ønskede en sikker indkomst for mig og jeg vidste de ville blive stolte af mig.

 Jeg kunne ikke forstå hvorfor alting skulle være sådan en kamp og hvorfor jeg ikke steg lige så hurtigt i graderne som andre. Jeg var misundelig. Senere fandt jeg ud af, at det overhovedet ikke passede til mig.

 Stress og udbrændthed skulle først rense linsen, før klarhed og retning kom til mig.

Måske har du en lignende historie.

Dørmanden betjener sig af følelser som usikkerhed, utilstrækkelighed, frygt, misundelse, negativ selvsnak i en lang køre. Han, eller rettere dit ego, gør det i bedste mening for at passe på du ikke gør skade på dig selv eller kommer ud i uvante situationer.

 

Læn dig ind i ubehaget

Din opgave er for en kort stund at læne dig ind i disse ubehagelige følelser. Skrive ned i din journal, hvad det handler om. Og tilgive dig selv og alle andre involverede. EFT, Emotional Freedom Technique er meget virksomt i denne proces.

Nu er du klar til at brainstorme på dine ønsker og sætte målbare mål. Prioritér dem, så du ikke løber i øst og vest og spilder din energi.

 

Valgets Vogter

Jo. Du er nødt til at have en vis portion humor når du arbejder med dig selv og dit ego. Min erfaring er, at banditten her har mange ansigter og kan snige sig ind på os i ubevogtede øjeblikke.

Når vi er bevidste, er det relativt let at sætte mål og lægge planer. Men når vi så skal til at handle, der hvor valget sker, der hvor du tager rigtige skridt og handler på din drøm.

Vi kan blive overlistet før vi skal sove, når vi er på vej i bilen, børster tænder. Alle de tidspunkter hvor underbevidstheden kører sine programmer for os. Hvilket er 90% af tiden.

Der dukker nye forhindringer op.

”Er det nu besværet værd?”, ”Vi kender ingen som er lykkedes med det her!”, ”Du har det da godt, hvad vil du med mere?”, ”Du tør jo i virkeligheden ikke!”, ”Din familie er imod det”, ”Vil du virkelig kastrere din mand ved at tjene mere end ham?”… osv.

Dette er en trykprøvning på, om du har valgt rigtigt.

I mit eksempel med den forkerte karriere, havde jeg prostitueret mig selv og mine kompetencer for at tjene penge på en måde, der var usand for mig.

Spørgsmålet fra Valgets Vogter lyder: Er dette valg sandt for dig?

Tap på alle de negative tanker og tilgiv dig selv og alle andre implicerede.

 

At handle på din drøm

Regn med, at for hver gang du skal handle på noget nyt, så vil Dørmanden og Valgets Vogter teste dig.

Du skal vide at der intet er galt, at universet ikke er imod dig og at det ikke skyldes Saturn eller Merkur i retrograd.

Men derimod at dit ego føler sig utryg. Dit indre barn har brug for omsorg og trøst. Derfor skal du være rar mod dig selv, tilgive og tale pænt til dig selv.

Dit vigtigste job er at løfte din frekvens, så du kan blive et match til din drøm, jf. kvantefysikken om at

 

Når to objekter har samme frekvens eller svinghastighed, kommunikerer de med hinanden. De ved præcis hvor den anden er og hvad den anden laver. De arbejder sammen.

 

Resultatet er at du manifesterer det du vil have. Du vil kunne se de første resultater meget hurtigt.

Pengene, som er en kreativ energi, vil flyde ud og ind af dit liv. Helt som de skal. Gør de ikke det, har du flere pengehistorier, som er usande og blokerer.

Præmisserne for penge og manifestation er:

  1. Mennesket er skaberen i universet – du ejer skaberkraften
  2. Penge er en kreativ energi der flyder ud og ind i dit liv
  3. Det du siger og tænker bestemmer alt du gør, siger og tænker – her bor Dørmanden
  4. Valget er en fysisk handling – her bor Valgets Vogter
  5. Søg og du skal finde – sæt de rigtige parametre op for søgningen
  6. Når du og dit ønske har samme frekvens, lander din drøm hos dig
  7. Det du fokuserer på, får du mere af. Derfor skal du følge op og justere på dine mål

 

Disse præmisser fungerer uanset om du tager positive valg eller negative valg.

Du ved du er på rette vej, når du føler glæde og begejstring, som er din sjæls sprog.

Din opgave er at finde ud af hvad du vil.
Sætte intention med dit hvorfor.
Løfte din vibration med valg og handlinger, der giver glæde og begejstring.

Universets opgave er at finde ud af hvordan.

Derfor er det i virkeligheden meget enkelt. Og så måske alligevel ikke.

 

Marianne Arnkjær
  • Facebook
  • Gmail
  • LinkedIn