Når succes ikke længere er nok: Find et arbejdsliv, der passer til den kvinde, du er blevet.

Du passer dit arbejde. Du leverer. Du tager ansvar. Alligevel er der en underlig tomhed. Måske føler du dig overset. Måske savner du at blive udfordret. Måske ved du bare, at du har meget mere at give, end dit nuværende job giver plads til.

Det mest smertefulde er ikke, at dit arbejde er blevet rutine.
Det mest smertefulde er at vågne op om 10 år og opdage, at du stadig ventede på, at noget skulle ændre sig.

I denne artikel får du indblik i, hvorfor så mange erfarne kvinder vokser fra deres arbejdsliv, hvorfor tvivlen ofte står i vejen for forandring, og hvordan selvledelse kan være nøglen til at finde et arbejdsliv, hvor dine kompetencer, erfaring og personlighed endelig kommer til deres ret.

Hvis du længes efter mere mening, større arbejdsglæde og modet til at tage dit næste skridt, er denne artikel skrevet til dig.

Bliv set og anerkendt som den du er (blevet til)

Jeg ved at du har masser af kompetencer og erfaringer. Du er formet og er kommet ud på den “anden side” af dine udfordringer og oplevelser i et relativt langt arbejdsliv. Der er helt sikkert også opgaver og situationer, hvor du bare må sige, at her har jeg været og det har jeg ikke lyst til længere. Sandsynligheden er stor for at være vokset fra dit arbejde.

Det er faktisk en styrke.
Det er faktisk helt rimeligt.

Sagen er dog at mange kvinder ser deres mange år på arbejdsmarkedet som et problem. Det de kan er nok “uddateret”. De er nok “for gamle”. De regner med, at arbejdsgiverne hellere vil have en på 35 år. En alder som alle tror har mere energi. Bare tænke sådan er i sig selv da nok til at gå duknakket hjem over.

Jeg vil sætte spørgsmålstegn ved om det nu er sandt. Jeg vil faktisk mene, at tiden efter 50 er et livsansnit hvor børn er voksne, vi har mere tid og flere penge til os selv.

Hvis du står her og tænker “jamen hvad skal jeg så?” Så tænk over, at det vi har nemt ved, ofte er kompetencer og evner vi ikke tillægger nogen særlig værdi. Vi gør det bare fordi det ligger naturligt til os.

Så hvis du vil forandre noget, er det et sikkert sted at starte: Hvad har du har let ved og hvad du synes er sjovt at gøre, tale om og være.

Når succes ikke længere er nok

Et andet kæmpe stort problem er, at kvinder er opdraget til at servicere andre. Vi må ikke fylde for meget derude og at vores hovedrolle her i livet er at sørge for hjem og børn. Også selvom det ikke bliver sagt ligeud. Det ses i den type jobs vi hver især tager og hvor stor værdi de tillægges lønmæssigt og i samfundet.

Mange kvinder er blevet meget dygtige til at tage ansvar for andre. For arbejdspladsen. For familien. For relationerne. Men de færreste har lært at tage samme ansvar for deres egen udvikling og deres egne behov. Så når du vågner op fra travlheden, opdager du, at du er vokset fra dit arbejde.

Den succes det giver at være dygtig og effektiv, medfører efter mange år i samme rolle, ofte at man gør det som forventes eller regnes for “normal” handling. Når du er vokset fra dit arbejde og faktisk er trådt ind i en ny version af dig, så giver det bare ikke længere den samme arbejdsglæde eller tilfredsstillelse.

Der opstår en tomhed og en utilfredshed. Den lille indre stemme hvisker om andre muligheder. Det næste som sker er, at vi overvældes af tvivl. Har vi nu det der skal til? Kan vi overhovedet forandre noget? Er det for sent at ville udvikle sin karriere – at fylde noget derude og mindre derhjemme?

Selvledelse på dybt niveau

Du tager selvfølgelig masser af ansvar. Hele tiden. Men de færreste lærer at tage det dybe ansvar for at være den man er i den nye version, som hele tiden vokser frem fra den du har været. Der er evolution og der skal selvfølgelig også også være evolution i din karriere.

Et karriereskifte efter 50 begynder ikke nødvendigvis med et nyt job.
Det begynder med selvledelse. Med at lære at se dig selv klart igen:

  • Hvem er jeg blevet?
  • Hvilke evner bruger jeg naturligt?
  • Hvad giver mig energi?
  • Hvad vil jeg ikke længere bruge min tid på?

Der er livsoplevelser som former din indsigt og giver kvantespring i dit indre univers – og derfor kan du selvfølgelig ikke blive ved med den samme dagligdag som for 15-20 år siden. Det er for kedeligt. Det er for tomt. Du er ikke den version længere. Heldigvis. Du er vokset som menneske. Min erfaring gør, at jeg tænker du er et større menneske end du lige nu selv tror.

Tænk på dig selv som den første leder i dit liv. En leder, der tager ansvar og viser omsorg. Du er den som leder dig selv ud af krattet, ud af at være vokset fra dit arbejde.

Sådan tager du også ansvar for din karrieres næste kapitel. Med selvledelse. Du er den gode forælder, som med blik for dit størte tarv, sørger for leg, glæde og vækst. Tarv betyder ikke overlevelse, selvom det er en del af fundamentet.

Et karriereskifte efter 50 behøver ikke kun være på den traditionelle karrierestige. Mange er klar til at udvikle nye kompetencer, som kan være en viderebygning på noget du allerede gør godt, men som drejes i en ny retning.

Når du er kommet til dette sted i dit liv, handler det i langt højere grad om at udforske din særlighed og dine evner til glæde for dig selv og andre. Når du er glad, er dine relationer glade. Det gælder naturligvis også din arbejdsgiver. Det bliver en helt ny slags succes.

Karriereskifte efter 50

Overvejer du at skifte job eller måske helt karriere, så skal du overveje hvem du er blevet nu, og hvad du vil trives med.

Der er så mange kvinder, som har et godt job, med skønne kolleger og væsentlige opgaver. Måske er det de gør værdsat og andre ser dem som en succes.

De trives ikke. De keder sig. De tvivler på at et sjovt job kan vise sig for sådan en som dem.

Hvad skal være overskriften på din næste karriere, hvor din erfaring, styrke og optjente potentiale bliver synligt og høster anerkendelse?