fbpx

Om Marianne

 

Hvis vi ikke har mødtes før, vil jeg gerne præsentere mig. Mit navn er Marianne og jeg er healer og spirituel rådgiver.

Jeg hjælper, især kvinder, som sidder fast, som føler sig tomme indeni, eller har ondt i livet på en eller anden måde. De ønsker sig noget andet i livet, eller vil “bare” vokse som menneske og er nysgerrig ift. hvem de er på sjæleplan.

Jeg er mor til en voksen søn og kone til en dejlig mand. Jeg er bonus-mormor og oplever det som en vidunderlig gave. Jeg har været selvstændig siden begyndelsen af 2014.

 

Jeg mener

Vi har selv ansvaret for at være lykkelige, have det vi gerne have i livet. Men også at vejen dertil kan være svær. Især hvis vi ikke kan tilgive os selv, slippe gammel vrede – og generelt acceptere hvem vi er. Det er en holdning jeg er nået til gennem erfaringer i og med mit eget liv.

Vi må lære os selv at kende på sjæleplanet. Vores sjæl er både stor og meget tålmodig. Vi har adgang til de utroligste kompetencer og gamle synder er det muligt at få tilgivelse for.

Som healer, mener jeg ikke at livet på nogen måde behøver at være den lidelse mange af os har fået fortalt, eller har gjort det til. Det kræver egentlig blot vores beslutning og valg i at gøre ting anderledes.

 

Om ikke at være den man er

I mange år led jeg af mig-forskrækkelse. Jeg gjorde mig lille og holdt mig tilbage. Samtidigt længtes jeg efter at blive set og anerkendt. Jeg kunne selv hverken se eller mærke hvem jeg var.

Jeg led af dårligt selvværd og udtalt selvfornægtelse med baggrund i en barndom, hvor jeg, som så mange andre med spirituelle evner, ikke blev set eller hørt. “Det var noget jeg bildte mig ind” eller “Hold op med at fortælle historier” lød det fra mine forældre. Jeg lærte hurtigt at holde mig tilbage og blev et meget genert barn.

Først mange år senere som voksen, indså jeg, at det andre gjorde og sagde var deres ansvar og at jeg selv havde ansvaret for den mening jeg tillagde deres ord og handlinger. Min indsigt var, at deres ord og handlinger var rettet mod dem selv. Ikke mod mig.

Ud fra det mindset blev en helt utrolig udvikling mulig!

 

Min vej

I det meste af min voksentilværelse har jeg gjort det jeg troede blev forventet af mig. Det blev til en karriere i ledelse, økonomi og IT. Det blev også til en meget stresset tilværelse. Til sidst måtte jeg indse, at den vej ikke var rigtig for mig. Jeg følte mig tom, trist og død for energi, og var endt i total meningskrise.

Det førte til fuldstændig forandring på nærmest alle områder af mit liv. Jeg begyndt at åbne mig og uddanne mig. Min spiritualtet foldede sig ud. Der var både aha og chok oplevelser.

Jeg fandt endelig min identitet som menneske og som sjæl. Jeg fandt min identitet som healer. Men oplever også, at den identitet de fleste af os tror er en fasttømret personlighed, i virkeligheden er foranderligt og evigt bevægeligt.

Min baggrund

Jeg er uddannet Mastercoach, Soul Realignment Practitioner, NLP practitioner.

Jeg er healer. Min viden og visdom er intuitiv. Jeg har evnen at heale hjertesår og cleare negativ karma som giver ar på sjæl og legeme. Jeg kan stille ind på det enkelte menneske, både som menneske og som sjæl. Jeg læser i Akasha optegnelserne som indeholder oplysning og viden af enhver art. Til hjælp for mine klienter for et bedre liv og healing.

I min konsultation har mine klienter været mine lærere. Jeg har stor erfaring som healer i at læse om det enkelte menneske og hjælpe mine klienter i at finde løsninger, som virkeligt holder vand. Jeg har hjulpet dem til at se igennem alle de forhindringer, vi sætter op for os selv.

Jeg er også uddannet i økonomi og ledelse fra CBS og har på min vej som selvstændig og i min karriere, uddannet mig i markedsføring, sociale medier, og hvordan systemer integrerer med hinanden til hjælp for brugerne – og meget andet der er brug for som selvstændig med en virksomhed man gerne vil leve af.

healer

En beslutning der ændrede alt

Ikke én, men flere gange, har jeg været stresset og overset de mennesker jeg holder allermest af. Det er jeg ikke stolt af, men jeg har lært af det.

Karriere, lederjob, økonomi og business var alt sammen spændende – og krævende. De mange deadlines og konkurrencementalitet var skidt for et sensitivt menneske som mig (ikke noget jeg ville indrømme dengang).

Mine værdier om integritet og samhørighed, levede jeg slet ikke efter.

 

Forvirrede mennesker handler ikke – De sidder fast!

 

Jeg blev drænet fuldstændigt for energi. Jeg følte mig mismodig, havde dårlig samvittighed, ingen arbejdsglæde, mistede mig selv fuldstændigt. Jeg følte mig som en levende død.

Den dag jeg besluttede mig for, at ændre den måde jeg tænkte på arbejde, vaner, andre mennesker – og holdt op med at have ondt af mig selv – da skete der virkeligt noget!

Vil du læse mere om healing og selvudvikling?

På bloggen kan du læse artikler om lederskab, manifestation,
chakraer, sjælen og selvudvikling – der virkeligt virker.

Healing er energi

Healing er energi

I det følgende vil jeg fortælle specifikt om, hvad er healing og hvad kan behandles med healing. Mange spørger desuden: Kan man heale sig selv? Hvordan føles healing? - Svarene får du i denne artikel. "Ja, man kan jo godt sige at mit liv er lidt zombie-agtigt."  Sådan...