fbpx

FAQ

Why fix it?

Hvis du har det godt og intet er galt – så har du helt ret! Go on 🙂

Men hvis du læser denne side, så er der måske alligevel noget som siger dig, at der kunne være mere til livet? Til dig?

Måske har du svært ved at finde ro og kan ikke slappe rigtigt af? Måske er glæden blevet væk og alting er leverpostej? Måske trigges du ofte af den samme type mennesker og det forhindrer dig i, at gøre det du vil, få det du ønsker dig (chefen eller mandens børn af andet ægteskab)?

Rigtig mange mennesker bruger hellere flere tusind kroner på en ny sofa, klatter pengene væk på impulskøb og fikser parforholdet med et nyt køkken. Det virker selvfølgelig ikke. Men de ved ikke hvad de ellers skal gøre.

Man kan ikke fikse noget, sådan lynhurtigt. Det der er værd at eje skal der ofte arbejdes for. Men det er godt og giver masser af “arbejdsglæde”.

Vil du fikse eller arbejde for et godt liv?

Kan du ikke bare fixe mit problem på en session?

Der findes, heller ikke i coaching, quickfixes, som med et knips retter op på gamle (u)vaner og tankemønstre. Ting som du har med dig fra barnsben.

Personlig udvikling kræver arbejde, men det er ofte både spændende og sjovt – hvor ellers får du lov til, at tale om det der bekymrer dig med udgangspunkt i dig og det du oplever?

Jeg “fixer” ingen, men jeg er ret skrap til at stille de rigtige spørgsmål, som hjælper dig videre på din rette vej. Jeg lover dig, at det virker!

Kan du sørge for, at min indre kritiske stemme holder mund?

Intet sker “overnight” og ingen kan trylle – heller ikke jeg. Men du kan lære at LYTTE til dit hjerte – at løfte bekymringen (som den indre kritiker repræsenterer) op på et bevidst niveau, hvor du kan håndtere det – så den indre kritiker kan få fri.

Er jeg bare stresset, og skal jeg så sygemelde mig?

Stress er en tilstand, som mange oplever på grund af et ydre eller indre pres, eller begge dele.  Stress er en hormonel tilstand, som gør, at du kan levere en ekstraordinær indsats i en presset situation.

Der er forskel på sygelig stress og et pres i hverdagen, som du har brug for at håndtere for ikke at blive stresset.

For eksempel er tankemylder et tegn på et pres, som skal håndteres for ikke at blive syg. En presset hverdag over længere tid, hvor du begynder ikke at kunne se en ende på det, skal du arbejde med – og disse ting kan jeg hjælpe dig med. Det er mit speciale – og jeg har været der selv.

Ubehandlet stress kan give varige skader. Hele kroppen påvirkes og du vil ikke have den samme kapacitet bagefter. Derfor er det bedre at forebygge end at helbrede.

Læs mere om stress her.

Hvem er det for - Er det kun for kvinder?

Nej – både for mænd og kvinder oplever virkeligt god personlig udvikling 🙂

Du er sikkert i gang med en karriere, et godt job, som måske er ved at tage overhånd.

Der er for meget, selvom du har effektiviseret og har tilpasset det du kunne.

Det er begyndt at gå ud over din motion, din tid med familie. Vennerne har du ikke set i langt tid – og har heller ikke overskud til det. Måske oplever du, at du har en kortere lunte, glemmer at sige fra.

Det er her du skal sætte ind!

Se også nedenfor under Stress.

Hvordan retfærdiggører jeg pengene til coaching?

Det kan du gøre ved, at  vide at du EFTER coaching fx.

  • med usvigelig indre sikkerhed kender din egen og virksomhedens strategisk bedste retning – fordi du tager dig TID til reflektion og kan lade dig guide af din intuition, som ellers ikke får plads.
  • kan gennemskue, hvilke mails du ikke skal bruge tid på, som er 80% og hvilke du SKAL tage dig af, som er de resterende 20%. Med det samme. Mange får uhyggeligt mange mails og sidder troligt og besvarer dem om aftenen EFTER lukketid. Det gør dig ikke mere frisk til dagen efter og ødelægger din balance.
  • får greb om dine og jeres værdier. Hvad I vil gøre og absolut aldrig vil stå model til.

Og meget mere.

Alt sammen sparer det dig tid og energi, som du fx. kan bruge til at forbedre dine relationer til familien, netværket, kollegerne og medarbejderne.

Har du lyst til at høre mere om, hvordan det kan lade sig gøre – så kontakt mig.

 

Er det spirituelt?

Hvis du tænker noget i retning af religion mv. så er svaret nej.

Jeg arbejder meget med tillid, taknemlighed, og tilgivelse, som jeg mener er utroligt vigtige i personligt udviklingsarbejde. Det er universelt – ligesom kærlighed til andre og ikke mindst til sig selv. Så på den måde er det spirituelt.

Det er en indre proces at vokse, og du kan tænke dig til rigtig meget, men kærlighed og tro på dig selv, kan du ikke tænke dig til. Ægte udvikling kræver, at du kommer “fra hovedet til hjertet” og lærer at bruge din intuition – som vi alle har – men som mange ikke har lært at lytte til.

Jeg går til psykolog i forvejen, så coaching er vel ikke nødvendigt, så?

Der er stor forskel på at gå til psykolog og til coaching. Hvis du er psykisk syg på en eller anden måde, så skal du tale med en psykolog.

Hvis du på næsten alle andre måder “har ondt i livet”, ønsker dig hjælp og støtte til at nå dine mål og få det du ønsker dig, så er det godt at få et coachingforløb.

Andre eksempler

  • Lære at sige nej og sætte grænser, fx på arbejdspladsen.
  • Få en god relation til dine kolleger og chef.
  • Lære at styre din hverdag så du både har tid til din selvstændige virksomhed eller dit lederjob OG have tid til dig selv.
  • Lære at håndtere din teenagedatter på en fornuftig måde, så I begge kan være i relationen.