Mere om mig

 

 

 

 

Om Marianne Arnkjær

Vi skal have hjertet med os – det gør hele forskellen!

 

Jeg har en naturlig evne til at mærke ind i andre mennesker og intuitivt forstå, hvad de har brug for. Særligt lytter jeg rigtigt meget. Både til det folk siger, men også til det de ikke siger.

 

Hos mig bliver du altid mødt med åbent sind og åbne arme. Du er velkommen fuldstændig som du er! Her er ingen skyld og skam. Her er du tryg. Du befinder dig i et både kærligt og ærligt fortroligt rum.

Min evne til hurtigt at spore mig ind på andres behov, og mine mange års erfaring med coaching og mentoring, gør, at vi hurtigt når ind til kernen af væsentlige udfordringer og problemstillinger.

 

Med mange år som leder i store og mindre virksomheder, og som leder af min egen virksomhed siden 2014, gør, at jeg til bunds forstår de mange skismer og relationsmæssige issues der kan opstå i en professionel karriere. Det gælder lederskabet og det gælder virksomhedsledelsen.

Jeg tror på, at vi skal have meget mere selvkærlighed og -omsorg ind i hverdagen. At vi skal tage fat på de feminine værdier på ledelsesgangene og generelt i vores tilgang til det at vækste en karriere – også som selvstændig.

Jeg elsker at se mine klienter vokse som mennesker, opdage uanede styrker og talenter og lære sig selv rigtigt at kende. Det sker blandt andet ved at lære at lytte til hjertet. Og at åbne hjertet for sig selv og andre.

Jeg er fadder til en lille pige i Afrika gennem Børnefonden.

Hun er 5 år gammel og bor i Somaliland. Billedet er selvfølgelig anonymiseret.

Skal vi tale sammen?

Udfyld venligst spørgeskemaet via knappen nedenfor. Herefter finder vi en tid til samtalen. Du forpligter dig selvfølgelig ikke til noget.

 

 

 

Vores samarbejde

Udgangspunktet for at vores samarbejde bliver en succes er, at du er seriøs og dedikeret i din indsats for at arbejde med din personlige udvikling og vækst.

Du er 100% interesseret i, at skabe forandring og arbejder med de aftalte hjemmeopgaver.

Gør du det, så er der næsten ingen grænser for, hvor meget du kan flytte dig og vækste.

Min mission er at du udvikler dig og samtidigt oplever mere energi, større glæde og lethed – og ikke mindst de altafgørende indsigter i, hvor du bremser og saboterer dig selv.

Du skal have hjertet med – deri ligger hele forskellen.

 

Kend dig selv!

– stod der over indgangen til skolen i oldtidens Alexandria

Fortsættelsen lød: og du får adgang til alle guder og gudinder.
Dvs. alle maskuline og feminine dyder.

 

Sådan foregår det

Uanset om om du vil arbejde med din business, karriere, ledelse eller noget i dit privatliv, så er udgangspunktet altid dig og der hvor du er lige nu.

Derfor er der nogle faste punkter, som altid indgår i forløb hos mig.

At skrive dagligt i din journal eller notesbog, er et must. Du skal notere dine tanker og den udvikling du gennemgår. Dels så du kan se, hvor meget du rent faktisk rykker dig fra gang til gang. Dels fordi det er vigtigt at du fastholder dine dybe indsigter, så gamle dårlige historier og tankevaner kan blive elimineret. Det sætter turbo på din udvikling.

Jeg anbefaler daglige gåture i frisk luft uden hund og telefon. Det er bevist mange gange og forskningsresultaterne er tydelige: Motion og frisk luft løfter serotonin og dopamin niveauet i hjernen og du kommer i bedre humør. På gåturene mærker du samhørigheden med naturen og tuner ind i dig selv.

Åndedrætsøvelser er en forudsætning for ro i sindet og kroppen. I ca. 10 minutter hver dag skal du trække vejret helt ned i maven. Du kommer i kontakt med kroppen og viden om, hvad du reelt har brug for.

 

Når du kommer til sessionerne, enten hos mig i Gentofte, eller over Zoom – så vil vi desuden arbejde med meditation og grounding. Kroppen er en helt uvurderlig medspiller. Den svigter dig aldrig. Vi vil også arbejde med åben hjerte øvelser, så du får hjertet med dig.

Selvom det måske er uvant, så er intet af det svært. Ud over coachingen og terapi, bliver du guidet og får alle de nødvendige værktøjer og metoder.

Mulighederne

Jeg får ofte spørgsmål om, hvad en coach kan hjælpe med.

Jeg er certificeret mastercoach, life- og business coach, stressterapeut, Enneagram specialist og mangeårig yogalærer. Jeg er oprindeligt uddannet indenfor økonomi, organisation og IT – så har jeg meget at byde på.

I virkeligheden handler det hele om du føler dig godt tilpas hos mig og i mit univers. Kan du have hjertet med i din selvudvikling?

Så hvis du ellers kan lide hvad du læser og ser af mit, så få en afklarende samtale. Der taler vi om hvad du har brug for og hvad der videre skal ske, så du kan komme igang.

 

Her er nogle af mulighederne hos mig (alfabetisk orden):

  • Balance i arbejdsliv og privatliv med ro i sindet og maven. Nul stress.
  • Business councelling. Det handler om dig som direktør og leder af din virksomhed med økonomi, strategi, planlægning.
  • Enneagrammet. Med Enneagrammet kan du effektivt udvikle dine egomønstre og din ledelsesstil.
  • Genizonen. Finde begejstringen. Udvikling af dine kompetencer og talenter. Se din passion.
  • Indre barn terapi. Healing af dit indre barn og et løft til voksenalder med selvkærlighed, tilgivelse og accept.
  • Ledelse. Af dig selv og andre. Bliv dygtig til at sætte dig selv i spil i dit eget liv og i karrieren.
  • Pengemindset. Clearing af begrænsende pengehistorier og overbevisninger, så du kan bede om den pris du er værd og give dig tilladelse til at gå efter din drøm.
  • Selvværd. Styrkelse af din opfattelse af dig selv så du får styr på pleasergenet og din indre kritiker. At stå ved hvad du har brug for og bede om det. Være ok med uenighed og i konflikter. Altså have hjertet med overfor dig selv.
  • Stressterapi. For dig som er syg med stress. Hjælp til at overkomme livet og dine omstændigheder.
  • Synlighed og åbent stå ved dine meninger. Om at være mentalt til stede, stå frem på enhver måde og vise hvem du er.
  • Åbent hjerte – Det handler om hvordan har du i praksis har hjertet med dig i alt hvad du gør.

 

Det du gør, tænker, siger og føler hver dag, det bliver til dit liv. Derfor går jeg meget op i vores daglige praksis, som skal skabe vanerne der bliver til din succes.

 

Skal vi tale sammen?

Udfyld venligst spørgeskemaet via knappen nedenfor. Herefter finder vi en tid til samtalen. Du forpligter dig selvfølgelig ikke til noget.

En beslutning der ændrede alt

Ikke én men flere gange har jeg været stresset og overset de mennesker jeg holder allermest af. Det er jeg ikke stolt af, men jeg har lært af det.

Karriere, lederjob, økonomi og business var alt sammen spændende – og krævende. De mange deadlines og konkurrencementaliteten var dårlig for et sensitivt menneske som mig (ikke noget jeg ville indrømme dengang).

Mine værdier om samhørighed og at vi skal passe ordentligt på hinanden, levede jeg slet ikke efter. Jeg havde ikke hjertet med.

 

Forvirrede mennesker handler ikke – De sidder fast!

 

Det var en fatal fejl! Jeg blev drænet totalt for energi. Jeg følte mig mismodig, havde dårlig samvittighed, ingen arbejdsglæde, mistede mig selv fuldstændigt. Jeg følte mig som en levende død.

Den dag jeg besluttede mig for, at ændre den måde jeg tænkte på arbejde, vaner, andre mennesker – og holdt op med at have ondt af mig selv – da skete der virkeligt noget!

Jeg glæder mig meget til at møde dig.

 

Kærlig hilsen

Marianne

Marianne Arnkjær

PS: måske har du lyst til at læse blogindlægget om andre sensitive mennesker?

PPS: Hygge er for mig ren velvære, afslapning og opladning. Det er en meget nødvendig pause for at kunne yde på et andet tidspunkt.

I mange år var det ikke “tilladt” for så var jeg doven. Nu er den slags dovenskab velkommen i mit liv – og alligevel når jeg alt det vigtige.