fbpx

Mange vil fortælle dig at der er noget i vejen med den måde du manifesterer på, hvis du ikke kan få loven om tiltrækning til at virke. Men det passer ikke. Loven om tiltrækning er at lige tiltrækker lige. Som du også vil se nedenfor.

 

Vi får nemlig ikke altid det vi drømmer om,
men altid det vi har brug for!

 

Hjertevejen viser dig:

  • De sår du har brug for at hele
  • Din måde at vise kærlighed til dig selv og andre på
  • Hvordan du åbner dit hjerte og vokser som menneske
  • Fører dig til din Dharma

 

Hjertevejen og det åbne hjerte

De fleste mennesker har lukket deres hjerte. Det gør vi fordi vi er bange for at blive sårede, bange for at vise hvem vi er, bange for vores egen power og især bange for succes. Et lukket hjerte er ude af stand til at tage fuldt ansvar for sig selv. Nøglen her er dine hjertesår, i åndsvidenskaben kaldet Det Hellige Sår (beskrevet længere nede).

Hjertevejen er en sekvens af GenNøgler som du får med dit Human Design hos mig. Det viser dig hvad dine dybeste sår handler om, samt hvordan du kan hele dem. Kun på den måde skaber du ægte kontakt til dig selv og dine relationer.

Hjertevejen indeholder din Dharma, eller lykkevej, klarhed over den karma du først skal igennem, hvordan du bruger dine intelligenser, mentalt, emotionelt og socialt (IQ, EQ og SQ). Den handler om den måde du udviser ære og anstændighed på så dit udtryk bliver med kærlighed og i harmoni. Til sidst beskriver hjertevejen hvordan du bedst realiserer eller manifesterer dit potentiale og drømme.

Når du har gået vejen vil dit hjerte have åbnet sig.

At gå hjertevejen er ikke for svage sjæle. Men for dem der vælger den, er det utroligt kraftfuldt. Du får nemlig taget karma-tyren ved hornene og healet hjertesårene. Faktisk kan du ikke få loven om tiltrækning til at bringe dig dine ønsker før. Derudover lander du i en permanent tilstand af ro i sindet.

 

Det hellige sår

Det lukkede hjerte kender kun egoets vej, kontroller og regler. Det handler om frygt og hvordan du prøver at undgå at blive såret.

Det ambivalente er, at jo mere bange vi er for at blive såret, jo mere lukker vi os inde – og bliver rent faktisk såret. Når vi ikke er til rådighed til at forbinde os med andre mennesker, hvad vi per definition ikke er i denne situation, så kan vi ikke modtage kærligheden og glæden i fællesskab og samhørighed.

 

Der er 6 slags hjertesår som vi er her for at hele og transformere energien af – du kan mærke ind i hvilke der er sande for dig:

  • Undertrykkelse. Det handler om frygt ift. storheden i eget potentiale. Frygten må undersøges og accepteres så din indre viden kommer til sin ret.
  • Fornægtelse: Kig på dine relationer og brug dem som spejl. Hvad projecerer du ud på andre? Dom? Først derefter kommer letheden til dig.
  • Skam: Handler altid om selvværd. Drop ud af al pres og gå fra flygtig og pessimist til glad, ydmyg og vis.
  • Afvisning: Vær kærlig overfor dig selv. Pas på med at dømme dig selv eller andre ude på forhånd. Er du i integritet?
  • Skyld: Tilgiv dig selv og andre. Skyld manipulerer ubevidst. Find enkle og praktiske løsninger. Se din egen power i øjnene.
  • Adskillelse: Hvor trækker du dig ubevidst? Hvor holder du dig tilbage? Uddan og overgiv dig i tillid til livet.

Det er meget almindeligt at have flere, men et er altid fremherskende. Det knytter sig dels til din sjæls energicenter og dels til linjerne i dit Human Design, og på den måde også til hjertevejen. Derfor er hjertevejen en fantastisk stifinder for den der vil vokse som menneske, og mærke velværen og kærligheden fra smukke relationer.

 

Lige tiltrækker lige

Loven om tiltrækning siger at lige tiltrækker lige. Hvis du har brug for at komme over et hjertesår, karma fra tidligere liv eller har trænet et lavt selvværd det meste af dit liv, for eksempel – så har du brug for at få de udfordringer løst. Du har brug for anledninger til at gå i dybden og rense dig.

Derfor tiltrækker du oplevelser som vil hjælpe dig til indsigter, så du kan lige præcis det (selvom vi godt kan blive enige om at det ikke altid er lige behageligt). Dit problem og de oplevelser, som skal udvikle dig har samme frekvens og derfor tiltrækker du dem.

Vi er inkarneret af en årsag. Vores sjæl ønsker at opleve sig selv manifestere det som gør den glad og begejstret. Men vores udfordringer, negative tanker, frygt for mangel og kontrolfiksering lukker vores hjerte og vibrerer med samme frekens som udfordringer.

Det hellige hjerte er såret. Såret skaber forhærdelse, pessimisme og ulykkelighed. Når udfordringen er løst og sårene helet, vil den type oplevelser forsvinde.

 

Dit åbne hjerte

Når dit hjerte har åbnet sig er det ikke længere forhærdet, men ejer en dyb modtagelighed for alt det der er i dit højeste gode, nemlig kærlighed i alle dens former.

Din vibration er høj og derfor kan du heller ikke længere tiltrække det “dårlige”. Du har nemlig ikke brug for den slags oplevelser længere.

Loven om tiltrækning er en naturlov, på linje med tyngdekraften. Den slags holder ikke fri 🙂

De bedste spørgsmål du kan stille dig selv i vanskelige situationer er: Hvad er rigtigt ved det jeg står i nu? Hvad kan jeg lære her? Hvordan kan jeg læge mine hjertesår?

 

Healing

Var artiklen ovenfor god? Er der noget du gerne vil vide mere om? Så læg en kommentar herunder.

Læs også om hjertechakraet og healing her.

Du kan læse om human design om at finde din livsvej her.

Vil du have en læsning af dit Human Design? Det finder du mere om her.

Rigtig god læselyst 🙂
Marianne